Anvendelse
Dreje-kip vinduer anvendes ofte i etagebyggerier eller hvor der monteres udvendig solafskærmning. Frame I/Nation I (indadgående) og Frame IC/Nation IC (udadgående) har samme udvendige karm-ramme højde og kan derfor placeres i samme facade, uden der er stor visuel forskel.
Drejefunktionen bruges primært i forbindelse med pudsning af rudens udvendige side, mens kipfunktionen anvendes ved den daglige ventilation og udluftning. Drejefunktionen kan desuden opfylde alle bygningsreglementets krav om redningsåbninger.
Funktion
Dreje-kip vinduet er et indadgående vindue med både side- og bundhængt funktion. Begge åbningsfunktioner styres af paskvilgrebet i siderammen. I lukket tilstand vender grebet lodret nedad og drejefunktionen udløses ved at dreje grebet 90° til vandret position. Kipfunktionen udløses ved at dreje grebet 180° rundt i opretstående lodret position. Ved kipfunktion bevæger rammens øverste kant sig ca.14 cm indad og giver en fri åbning på ca. 4 cm.
Dreje-kip vinduet kan, som tilvalg, leveres med grebsbetjent bremse. Bremsen kan, i drejefunktionen, fastholde rammen i en vilkårlig stilling over 18° åbning.
Korrekt montering og vedligehold har betydning for garantien. For at sikre en optimal funktion og betjening, er det vigtigt, at vinduer og døre monteres korrekt. Fejl ved monteringen kan give funktionsproblemer, og sådanne fejl vil ikke være dækket af garantien på elementerne.
Har du spørgsmål til montering af elementerne, er du meget velkommen til at ringe til vores serviceafdeling på tlf. 9688 2500 og få de nødvendige anvisninger.
Ved aflæsning og videre håndtering af elementerne skal der bruges hjælpemidler og metoder, som ikke medfører skader på elementerne eller tilføjer håndværkerne unødige ergonomiske belastninger – vi henviser til Branchevejledning om håndtering af facadeelementer – vinduer og døre fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & anlæg.
Ved modtagelsen skal køber kontrollere, at leverancen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget, og at der ikke forekommer åbenlyse mangler, fejl eller transportskader ved elementerne. Hvis der er forhold, der giver anledning til reklamation, skal Idealcombi’s serviceafdeling straks underrettes på tlf. 9688 2500, før monteringen påbegyndes.
Mærkater og korkbrikker på ruder bør fjernes indenfor 1-2 uger efter modtagelsen. Evt. hjørnebeskyttere, afdækningsfolier eller anden beskyttende emballage må først fjernes i forbindelse med monteringen af elementerne.
Ved udendørs opbevaring skal elementerne placeres på strøer eller paller, så de holdes fri af underlaget. Elementerne skal beskyttes mod nedbør og tilsmudsning ved en stabil afdækning. Der skal være mulighed for ventilation omkring elementerne, så risikoen for kondensdannelse under afdækningen begrænses. Separate ruder bør opbevares under tag.
Med den samlede ordre følger én lille dåse træmaling i den aktuelle farve. Malingen er beregnet for montøren til udbedring af mindre skader i forbindelse med monteringen. Idealcombi’s serviceafdeling er altid parat med hjælp og vejledning omkring vedligeholdelse af overfladebehandlingen, ligesom vi er behjælpelige med oplysninger om, hvor ekstra maling i den aktuelle farve kan købes til senere brug.
I henhold til DVV’s fællesbetingelser omkring almindelige krav til montering af vinduer og døre, er det den entreprenør, der har ansvaret for monteringen, der skal sikre, at Idealcombi’s og DVV’s monteringsbetingelser bliver fulgt. Reklamationer eller ønske om service, der kan henføres til en mangelfuld montering eller smøring, er således ikke omfattet af Idealcombi’s garanti.
Det er vigtigt for elementernes funktion og levetid, at de bliver monteret korrekt. Derfor bør arbejdet udføres af fagfolk med erfaring i montering af vinduer og yderdøre.
Anvisningerne i denne vejledning behandler nogle hovedpunkter – men ikke alle detailforhold – vedrørende monteringsarbejdet, som kan være af betydning i forbindelse med monteringen.
Normalt vil ruder være monteret i elementerne ved leveringen, men f.eks. ved store faste karme eller større sammenbyggede elementer skal ruderne ofte sættes i efter, at elementerne er monteret. Denne rudemontering skal ske i overensstemmelse med den monteringsanvisning, der foreligger fra Glasindustrien (GS). Monteringsanvisningen kan rekvireres på Glasindustriens hjemmeside: www.glasindustrien.org.
Bagpladen på elementer med fuld isoleret brystning, er løst isat. Efter montagen isoleres hulrummet og der monteres dampspærre, hvorefter bagpladen fuges og stiftes fast. Karmen placeres normalt i murhullet. Der skal være en ensartet fugebredde ved side- og overkarm, og der skal tages hensyn til bundkarmens niveau i forhold til sålbænk/gulvplan. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og omgivende murværk bør normalt være ca. 12 mm. I hængselsiden skal karmen være i lod på både bred- og smalside. Karmen skal i øvrigt justeres og fastholdes, så der opnås det korrekte anslag og luft hele vejen rundt mellem ramme og karm. Der må dog aldrig anvendes et blivende underlag ved overkarmen på brede elementer, f.eks. skydedøre, da der herved kan være risiko for belastning fra den ovenliggende konstruktion.
Vinduer og yderdøre skal altid fastgøres til de omgivende bygningsdele med mekaniske midler som karmskruer/-dyvler eller beslag. Anvendes der opskummende materiale til stopning mellem udvendig karmflade og omgivende murværk skal elementet stadigvæk fastgøres til de omgivende bygningsdele med mekaniske midler som karmskruer/- dyvler eller beslag.
Fugearbejdet (kalfatringsfuger) udføres som beskrevet for det aktuelle projekt eller efter de anvisninger, der er udarbejdet af Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd, FSO.
Ved stopningen må isoleringsmaterialet ikke komprimeres så hårdt, at det medfører en krumning af karmdelene.
Hvis der anvendes opskummende materiale til isolering, skal karmen afstives, eller det skal på anden måde sikres, at karmens rethed bevares indtil skumprocessen er helt afsluttet.
Der skal altid afsluttes med en beskyttende afdækning på udvendig side i form af fugemasse, fugebånd eller anden effektiv foranstaltning. Der findes en række produkter til fugerne mellem karm og ydervæg.
De 2 mest anvendte typer er:
Det er væsentligt for træværkets bevarelse og et lavt varmeforbrug, at fugerne er intakte. Fugerne bør derfor inspiceres mindst én gang om året, og evt. utætheder udbedres med samme type materiale, som det bestående. Ved større utætheder bør hele fugen udskiftes. I denne situation må det vurderes, om en anden fugetype ville være bedre egnet end den bestående (der henvises til FSO Fugehåndbog). Kalk/cementmørtel må ikke anvendes til vinduer i træ-aluminium.
Der etableres blivende opklodsning under sidekarme og eventuelle lodposte, så det sikres, at elementets vægt kan optages af den underliggende konstruktion (A).
Ved vinduer med løs post etableres blivende opklodses under sidekarme og løs post, så det sikres, at elementets vægt kan optages af den underliggende konstruktion (A).
Bundkarmen skal være vandret og lige. Den må under ingen omstændigheder bue op eller ned. Der placeres blivende opklodsning ved bunden af sidekarmen i elementets hængselside (B).
Ved fastgørelse sikres at punktet kan optage trykkræfter. Der placeres blivende opklodsning ved toppen af sidekarmen i elementets hængselside (C ).
Ved fastgørelse sikres at punktet kan optage trækkræfter. Der placeres blivende opklodsning ved toppen af sidekarmen i elementets lukkeside (D), denne opklodsning skal ved fastgørelse sikre at punktet kan optage trykkræfter.
Der kan med fordel placeres en blivende opklodsning ud for beslag og lukkepunkter for optimering og sikring mod indbrud.
Sidekarmene rettes ind så den er i lod på både bred- og smalside. Overkarmen skal være i vad på både bred- og smalside, og må under ingen omstændigheder bue nedad. Tolerancen på elementets krydsmål må være ±2 mm.
Opklodsning på overkarmen, må kun anvendes i et sådant omfang, at last fra evt. ovenstående vindues-/dørelementer ikke belaster elementet andre steder end på sidekarmene og eventuelle poste.
Opklodsningsmaterialet skal være fugtstabilt, min. 40 mm bred og placeres så den min. understøtter beslagnoten. Afhængig af fugeplacering, kan der anbefales sliptape på opklodsningsmaterialet, jf. FSO Fugevejledning.
Skjult mekanisk fastgørelse monteret indefra, placeres i det markerede område. I sidekarmene fastgøres 150-250 mm fra hjørnet og med en maksimal indbyrdes afstand på 900 mm. I over- og underkarm, placeres fastgørelsen, så der maksimalt er 900 mm mellem fastgørelsespunkterne. Ved elementbredde under 1200 mm kan fastgørelsen i over- og underkarm undlades. Det anbefales at bruge montageskruer med hoved, og at der undersænkes i profilet for skruehovedet.
Der etableres blivende opklodsning under sidekarme og eventuelle lodposte, så det sikres, at elementets vægt kan optages af den underliggende konstruktion (A).
Ved vinduer med løs post etableres blivende opklodses under sidekarme og løs post, så det sikres, at elementets vægt kan optages af den underliggende konstruktion (A).
Bundkarmen skal være vandret og lige. Den må under ingen omstændigheder bue op eller ned. Der placeres blivende opklodsning ved bunden af sidekarmen i elementets hængselside (B).
Ved fastgørelse sikres at punktet kan optage trykkræfter. Der placeres blivende opklodsning ved toppen af sidekarmen i elementets hængselside (C ).
Ved fastgørelse sikres at punktet kan optage trækkræfter. Der placeres blivende opklodsning ved toppen af sidekarmen i elementets lukkeside (D), denne opklodsning skal ved fastgørelse sikre at punktet kan optage trykkræfter.
Der kan med fordel placeres en blivende opklodsning ud for beslag og lukkepunkter for optimering og sikring mod indbrud.
Sidekarmene rettes ind så den er i lod på både bred- og smalside. Overkarmen skal være i vad på både bred- og smalside, og må under ingen omstændigheder bue nedad. Tolerancen på elementets krydsmål må være ±2 mm.
Opklodsning på overkarmen, må kun anvendes i et sådant omfang, at last fra evt. ovenstående vindues-/dørelementer ikke belaster elementet andre steder end på sidekarmene og eventuelle poste.
Opklodsningsmaterialet skal være fugtstabilt, min. 40 mm bred og placeres så den min. understøtter beslagnoten. Afhængig af fugeplacering, kan der anbefales sliptape på opklodsningsmaterialet, jf. FSO Fugevejledning.
Monteres elementet med beslag monteret udefra, placeres i de markerede områder. I sidekarmene fastgøres 150-250 mm fra hjørnet og med en maksimal indbyrdes afstand på 900 mm.
I over- og underkarm, placeres fastgørelsen, så der maksimalt er 900 mm mellem fastgørelsespunkterne. Ved elementbredde under 1200 mm kan fastgørelsen i over- og underkarm undlades.
Sammenstillede elementer har en indbyrdes afstand på 8 mm. I falsen sammenskrues elementerne med 5×60 mm træskrue.
Der skal lægges fugemasse mellem vindueselementerne og afstandsliste/sløjfeliste. Udvendig fuges med fugemasse eller fugebånd.
Sammenstillede elementer har en indbyrdes afstand på 8 mm. I falsen sammenskrues elementerne med 5×50 mm træskrue.
Der skal lægges fugemasse mellem vindueselementerne og afstandsliste/sløjfeliste. Udvendig fuges med fugemasse eller fugebånd.
Ved side- og topkarm kan fugen trækkes helt frem til forkanten af alukarmen. Dræn af evt. indtrængt fugt foregår mellem træ og alu på bundkarmen.
Derfor skal fugen under bundkarmen, trækkes ind på trædelen, som vist på tegningen.
Efter montage fjernes borestøv fra karm og beslagdele. Herefter smøres samtlige lukkepunkter og ledforbindelser, hvilket sikrer en problemfri og blivende funktion. Tætningslister kan med fordel stryges med en silikonestift.
Rammen står på en tap i hængselssidens bund og her kan rammen højdejusteres
Rammen står på en tap i hængselssidens bund og her kan rammes bund justeres sidevers, i beslagets rammedel. Overkarmen styres rammen af en saks og her kan rammens top justeres sidevers, i beslagets rammedel.
Rullekolver kan løbende justeres for at øge eller mindske trykket på tætningslisten.
I lukket stilling holdes rammen oppe af en ramme løfter. Ramme løfteren kan løbende højde justeres, så rammen ikke kommer til at hænge.
De udvendige aluminiums ramme- og karmflader bliver påvirket af det omkringliggende miljø, hvor by- og industriområder med høj trafikintensitet og luftforurening, samt kystnære områder med saltholdig luft giver større tilsmudsning og påvirkning af overfladen, end ren landluft.
Rengøring og afvaskning bør ske med jævne mellemrum og mindst 2 gange om året, og kan gøres i forbindelse med at ruderne vaskes. Ramme- og karmflader vaskes i lunkent vand tilsat et neutralt vaskemiddel (bilshampo) og bagefter aftørres flader og kanter.”
Den udvendige aluminiumsafdækning er som standard cromfri og overfladebehandlet med en polyester pulverlak. Denne behandling giver en meget stærk og vejrbestandig overflade, som kræver et minimum af vedligeholdelse.
Mindre skader i overfladebehandlingen vil ikke have nogen indflydelse på elementets holdbarhed, da der på blotlagt aluminium hurtig dannes et naturligt oxidlag, som hindrer korrosion og angreb af hvidrust.
Af kosmetiske grunde kan der dog være ønske om, at udbedre sådanne skader, og her står Idealcombi’s serviceafdeling naturligvis gerne til rådighed med råd og vejledningning på tlf: 9688 2500.
Efter at alu-profilerne har gennemgået en kemiske forbehandling, og er blevet grundigt rengjort, gennemgår alu-profilerne en elektrolytisk proces. Jævnstrøm sendes gennem profilerne, der bliver anode, hvorved overflade-metallet omdannes til oxid, og denne proces pågår, indtil den ønskede lagtykkelse er nået.
En anodiseret overfladebehandling giver en særdeles god korrosionsbestandighed i de fleste miljøer. Samtidig er overfladen meget glat og smudsafvisende, og den har evnen til vedvarende at bevare det, vi kalder “nyt” udseende.
Samtidig med jævnlig afvaskning af trædelen i lunkent vand tilsat et neutralt rengøringsmiddel bør man være opmærksom på, om der er opstået skader på – eller en nedbrydning af overfladebehandlingen.
Idealcombi kvalitetsoptimerer og fingerskarrer alle træprofiler, hvilket betyder, at vi fjerner mindst 95% af alle knaster, vindridser og andre defekter. Det giver træprofilerne større stabilitet, og problemet med knastgennemslag, gule skjolder og harpiksknopper i overfladebehandlingen er stærkt reduceret.
Træ er et levende naturmateriale, og det må derfor accepteres, at der selv med den bedste overfladebehandling kan dannes harpiksknopper under malingen.
Hvis harpiksen trænger igennem malingen, som små dråber, kan den let fjernes med sprit.
Hvis harpiksen sidder som knopper under malingen, bør der gå 2-3 år, eller indtil harpiksen er kommet igennem overfladebehandlingen, hvorefter den fjernes med sprit, eller i grovere tilfælde skrabes og slibes bort, inden der males på ny. Specielt ved lyse farver kan der forekomme gule misfarvninger, der, som oftest, let lader sig fjerne med sprit.
Disse problemer er ofte mere udtalte i år med varme somre (tropisk klima) og kan komme meget hurtig på specielt sydvendte facader.
Se i øvrigt DVC’s bilag til de Tekniske Bestemmelser, som omhandler “Forventet udfald af industrielt overfladebehandlede træelementer”.
Et effektivt forarbejde er afgørende for behandlingens holdbarhed og vedhæftning.
Der startes med en grundig afvaskning med vand tilsat ammoniak eller grund–rengøringsmiddel (ikke opvaskemiddel). Løstsiddende maling skrabes af og eventuel harpiks kan fjernes med sprit.
Eventuel blotlagt træ, som vender mod det fri, grundes med klar træbeskyttelse, grundingsolie.
Når den er tør slibes let med sandpapir på alle flader og kanter og slibestøvet fjernes med børste eller klud.
Der afsluttes med 2 gange strygning i den aktuelle farve.
Vi anbefaler at anvende det samme vandfortyndbare produkt, som elementerne oprindeligt er overfladebehandlet i.
Vi oplyser gerne nærmeste forhandler af produktet.
• Læs altid brugsanvisningen på den valgte maling grundigt igennem inden arbejdet påbegyndes.
• Alle flader og false skal være tørre og frie for snavs og støv, inden arbejdet startes.
• Alle tætningslister og bevægelige dele i hængsler og lukkebeslag må ikke overmales. Vær her opmærksom på at tætningslisten sidder løstmonteret i en not, og er let at afmontere før der males og efterfølgende genmontere, når malingen er tør.
• DVC’s garantimærke må ikke overmales.
• Der males lettest til kant, når der anvendes afdækningstape.
• Anvend altid en god pensel i passende bredde.
• Arbejd altid vådt i vådt, herved undgås overlapninger.
• Hav altid en klud og en plastpose ved hånden. Kluden bruges til aftørring af eventuelle fejlstrøg og dryp fra penslen, mens posen bruges til indpakning af penslen ved korte afbrydelser.
• Husk altid at oplukkelige rammer ikke må lukkes før malerbehandlingen er helt tør.
Det er vigtigt at smøre og vedligeholde alle typer beslag for at sikre en let og uhindret betjening og funktion af vore vinduer og døre i dagligdagen, og ligeledes er det et krav for at opretholde garantien på elementerne.
Til dette anvendes en let indtrængende syrefri olie efterfulgt af langtidsvirkende syrefri fedt på spraybasis.Smøring foretages nemt ved hjælp af oliekande, injektionssprøjte eller spraydåse med et tyndt rør. Yderligere rådgivning fås ved henvendelse til Idealcombi’s serviceafdeling på tlf.: 9688 2500.
Hvor ofte man skal foretage smøring og vedligeholdelse, afhænger af brugen og den påvirkning, som beslagene bliver udsat for, fra vejrlig, miljø og luftforurening etc.
Af erfaring ved vi, at beslag anvendt i f.eks. byområder, industriområder, områder med høj trafikintensitet og i kystnære områder med saltholdig luft skal smøres og vedligeholdes oftere end beslag anvendt, hvor korrosionspåvirkningerne er mindre.
Generelt smøres alle bevægelige dele ved hængsler og lukke-/låsebeslag efter behov, dog mindst 1 gang om året.
Beslagene smøres i alle ledforbindelser under gentagende aktivering, således at smøremidlet vandrer ind mellem de indbyrdes bevægelige dele.
Der skal smøres både udvendigt på ledforbindelserne og i spalteåbningerne mellem beslag delene.
Beslagene smøres i alle ledforbindelser under gentagende aktivering, således at smøremidlet vandrer ind mellem de indbyrdes bevægelige arme.
Der skal smøres både udvendigt på ledforbindelserne og i spalteåbningen mellem armene.
Glideflader, glideskinner og glideklodser holdes rengjorte og fri for snavs for at lette glidefunktionen.
VIGTIGT! Glidefladerne på glideskinnerne smøres med olie Berner-PTFE eller tilsvarende i hele skinnernes længde.
Disse smøres i alle ledforbindelser, låsekasser og ved kolver og slutblik, under gentagende aktivering, således at smøremidlet vandrer ind mellem indbyrdes bevægelige dele.
Disse smøres normalt ikke, men sørg altid for at holde glideskinnen ren.
Samtidig med den årlige smøring af beslag, bør tætningslister og glasbånd ses efter.
Tætningslisterne er fremstillet i EPDM gummier, og flere af dem i en kombination, hvor foden er massiv og anslaget er i blød cellegummi.
Tætningslisterne kræver ikke nogen egentlig vedligeholdelse, men de bør holdes rene og frie for snavs. Det gøres ved at tørre dem af med en klud, opvredet i lunkent vand tilsat et neutralt rengøringsmiddel, én gang om året.
Tætningslisterne kan med fordel stryges med en silikonestift for at mindske friktionen ved betjening.
Kontroller ligeledes at tætningslisternes position og fastholdelse er i orden, og at listerne fortsat opfylder deres tætningsfunktion.
Alle tætningslister er løstmonteret i en omløbende notgang, hvorfor det er en enkelt operation at af- og genmontere tætningslisterne ved de fleste elementtyper, hvis de beskadiges og skal skiftes ud – eller i forbindelse med vedligehold af overfladebehandlingen.
Tætningslister må aldrig overmales eller stryges med træbeskyttelse/olier.
Glasbånd er fremstillet af EPDM/cellegummier, og de kræver som sådan ingen speciel vedligeholdelse udover, at de holdes rene og frie for snavs. Det gøres ved at tørre dem af med en klud, opvredet i lunkent vand tilsat et neutralt rengøringsmiddel, én gang om året.
